Tryk på billederne for at se dem i stor størrelse

Vi lejede en bil så vi kunne få set noget af landet. Turen startede „perfekt‟. Da vi landede i Glasgow og tændte vores mobiler, tikkede der en SMS ind fra KLM om at vores kufferter ikke var med flyet – grrr. De blev så leveret til hotellet senere på aftenen, men receptionen glemte lige at fortælle det. Vi fik dem næste morgen…

Koncerten foregik for foden at Stirling Castle. Det første vi bemærkede var den lille scene – vi blev snydt. Scenen havde den størrelse en scene skal have, vi var bare langt væk fra den.

Der var også tivoli, en masse steder man kunne købe mad og ca. 20.000 mennesker.

Videre mod nord (vest)

Efter Stirling gik det mod nordvest til en lille by Alyth og en fantastisk B&B: Tigh na Leigh. Vi havde en enkelt luksusovernatning i et stort værelse med tilhørende spabad, før vi tog videre.

„Lands of Loyal Hotel‟ leverede den bedste bøf vi fik i Skotland, så den 15 minutters gåtur i regnvejr fra B&B stedet var turen værd. Da vi kom tilbage, kunne vores vært Graham diske op med et udvalg af øl og whisky, slet ikke dårligt.

Blair Castle

Vi havde bestemt at besøge Glamis Castle dagen efter, men Graham anbefalede et andet sted som var lidt mindre „turistet‟: Blair Castle. Han foreslog også en rute til vores næste overnatningssted i Forres tæt på Inverness. Blair Castle tog lidt længere tid end beregnet, så vi valgte den hurtigste rute ad A9 for ikke at komme for sent. Det viste sig dog at vi kom til at køre noget af Grahams rute senere.

Blair Castle har egen hær! Et privilegie de fik efter Dronning Victorias besøg i 1844.

En gang i timen spilles der på sækkepibe udenfor slottet. Indenfor er der samlet en masse historiske ting. Slottet har eksisteret siden 1300-tallet, så der er samlet en del gennem årene og det tager et par timer at komme gennem det hele. Der findes også en skov som er plantet til med træer som man normalt ikke ser i den skotske natur, f.eks. Douglas gran.

Efter distilleriet tog vi en tur til Findhorn Bay nord for byen. Det ligger ud til Nordsøen, så der er pæn forskel på ebbe og flod. Udsigten kan man ikke klage over.

Efter Forres gik turen mod syd og Loch Ness, men først havde vi et stop ved Culloden Battlefield. Her stod i 1746 det sidste slag mellem Jacobitter og den engelske hær. 2000 skotter døde under og efter slaget – der blev ikke givet pardon og alle, som man mente var oprører, blev taget til fange.

Mindesmærke for de faldne skotter. Rundt omkring er der markeret massegrave hvor de forskellige klaners medlemmer blev begravet.

Turen videre til Loch Ness var beginvenhedsløs. De skotske landeveje er en del smallere end de danske og så kører man de fleste steder 60 Mph – det er næsten 100 km/t. Man vænner sig til det.

Vi boede i byen Drumnadrochit, hotellet vi havde fundet var nok det ringeste på turen. Den tilhørende „restaurant‟ serverede både dyr og dårlig mad, men heldigvis var der steder i byen som serverede god mad: Morgenmad på „Post Office‟ var fortræffelig og „The Fiddler’s Bar & Restaurant‟ er bestemt et besøg værd – man skal bare huske at booke bord. De har et 13 sider „menu kort‟ med whisky og de ved alt om det. Vi besøgte også Nessie Experience Center, som prøver at afklare om der er et uhyre eller ej på en meget sober og videnskabelig måde.

Vi havde en ide om at se Urquhart Castle, men der var stuvende fuldt af turister, så vi fortsatte mod syd til Fort Augustus. En lille hyggelig by med en pæn udsigt, turister en masse, en sluse og ænder som godt kunne lide sækkepibemusik. De flyttede sig sammen med sækkepibespilleren, det var ret sjovt at se på.

Vi tog en sejltur på Loch Ness og der så vi Nessie….

• 

Eller var det bølger efter et andet skib ? Vi fik i hvert fald set Urquhart Castle fra vandsiden og konstateret der var mange folk. Udsigten på søen er der ikke noget galt med.

Vi var så heldige at der var Highland Games i byen den dag vi skulle videre, det måtte vi simpelthen se lidt af, inden vi kørte til Loch Lomond. Det var en byfest med konkurrence for de lokale. Der var konkurrencer for børn og unge og optræden med Highland Dance. Og så de traditionelle „Heavy Events‟ hvor vi så en smule. I „Weight over the bar‟ kaster de med én hånd et lod på ca 25 kg bagover i over 4 meters højde. Og så det traditionelle pipeband, med deltagere fra 3 forskellige bands.

Mod Loch Lomond

Så gik det syd på til Loch Lomond. Det var en køretur på ca. 200 km på de skotske landeveje som var beregnet til 3 timer, men vi kunne godt have brugt noget mere tid.
Turen gik til Fort Augustus, videre til Fort Williams og så ind i landet mod Loch Lomond og den tur er bare flot – det var den rute Graham havde foreslået.
Det var på den strækning vi konstaterede at vi ikke kunne stoppe hver gang der var noget pænt, for så havde vi været der endnu! Der er masser af steder man kan holde ind og nyde udsigten, det var en skam vi var pressede på tid. Det blev til nogle billeder med mobil fra passagersædet. Kommer vi forbi en anden gang, vil vi afsætte god tid til at at stoppe op og nyde udsigten.

Loch Lomond

• 

Ved Loch Lomond fandt vi ikke så mange udsigtssteder over søen, men det vi kunne se var – pænt.

Vi var også en tur ude at sejle på Loch Lomond. Fra den lille by Luss er der ture rundt mellem øerne i søen, hvor skipper fortæller historier og kommenterer det vi ser.

Byen Luss er overrendt af turister. Vi så sågar nogle som gik ind i folks haver for at få et billede…